Dette er stedet for deltagerne og underviserne på Kogtved Søfartsskole Efterårsholdet 1986.
Vi var 72 elever på 3 linier:
– Dæk (styrmand => skipper)
– Maskin (maskinmand => maskinmester)
– Kok (kok => hovmester)
Dette skulle være vores start på en uddannelse til officer i handelsflåden, og vi fandt hurtigt ud af at vi var påmønstret en landfast skib, alt blev kørt som ombord på et skib i handelsflåden, så lavede man en fejl, så havde det konsekvenser, ofte også for andre end en selv. Det at alt virkede som ombord på et skib, kunne man også se på vore undervisere, som næsten alle sammen var fra søen, og brugte deres tjenesteuniform på skolen, vi som elever bar også uniform, dækket bar kakifarvet, maskinen bar blåt og kokkene bar hvidt.
De fleste havde fået plads i et af skolens rederier, J. Lauritzen, DFDS, Norden og Dannebrog, resten af os var så uden rederi, men med besked om at det ikke ville være svært at finde plads efter endt ophold.
Vores hold påmønstrede skolen den 23. juli 1986, og afmønstrede den 17. december 1986. Enkelte var allerede påmønstret nyt skib da vi andre tog hjem, langt de fleste skulle ud i deres respektive rederiere og fortsætte deres uddannelse, og så var vi 4 som fortsatte vores uddannelse på Skoleskibet Danmark.
Hvorfor var / er Kogtved elever så så eftertragtede, fordi vi lærte at opføre os ordentligt, vi blev undervist i alt det som sig høre til i de finere kredse, f.eks. havde vi en fast danseaften, hvor der kom en danselære, sammen med en flok dansepiger, inde fra Svendborg ud på skolen. Kort fortalt så var alle dage booket fra klokken 06 til 22, og kl. 23 skulle der være ro, nå ja altså lige bortset fra den s….. GÅ FRA BORDE alarm, når den lød havde vi 3 minutter til at få varmt tøj, gummistøvler og redningsvest på, og stille til mønstring (fatter ikke vi kunne nå det, men det kunne vi).